NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

”Fakta er vigtigt for den digitale strategi”

Skrevet af Lars Ørhøj d. 02-10-13 14:41

Mediehuset mh:n GmbH (sh:z), der er blandt de største i Nordtyskland, har stor fokus på Business Intelligence. ”Fakta og KPI'er er vigtigt for fremtidens digitale strategi,” fortalte digital direktør Nicolas Fromm på konferencen Zeitungen machen mobil tirsdag i Hamborg.

Fakta-er-vigtigt-for-den-digitale-strategi_497x330.jpg-1

”Viden om brugeradfærd giver et bedre beslutningsgrundlag for den fremtidige digitale strategi”, siger digital direktør Nicolas Fromm fra mh:n GmbH. Mediehuset, der udgiver en lang række dagblade i Nordtyskland, har taget nye metoder i brug for at skabe viden om læsernes adfærd på digitale platforme.

I samarbejde med Visiolink har mh:n GmbH udvalgt en række målepunkter, der i realtime kan vise mediehusets medarbejdere hvordan og hvor, avisen bliver læst lige nu. Og det er fakta som både den redaktionelle strategi og annonce- og avissalget kan få gavn af. Både i forbindelse med dokumentation af effekt og af læsernes adfærd og præferencer. 

”Vi har været i tæt dialog med mediehuset om, hvilke data der er værdifulde for dem – både at se i real time på en skærm på redaktionen og til brug for senere analyser. Skærmen giver et øjebliksbillede, men gemmer og samler vi data, kan man for eksempel benchmarke forskellige publikationer op mod hinanden,” fortæller COO Kenneth Boll fra Visiolink.

Eksempler på data, der kan vises i realtime:

  • Antal downloads af publikationen (sammenlignet med f. eks samme tid ugen før og anonymiserede indextal fra sammenlignelige mediehuse)
  • Hvilke artikler bliver læst
  • Hvilke annoncer er blevet set og klikket på hen over døgnet
  • Hvor befinder læserne sig
  • Hvilke platforme læser de på

Data og statistik trækkes ud af Visiolinks systemer og stilles til rådighed for mediehusene.
”Vi vil gøre data til viden. Visiolink har meget viden om slutbrugerne. Nu skal det i spil på en intelligent måde og i rette kontekst. Data skal trækkes ud, og den relevante information skal præsenteres på en nem og overskuelig måde, så mediehusene kan træffe beslutninger på et faktuelt grundlag,” siger Business Intelligence Consultant, Line Aaboe Sørensen fra Visiolink. 

COO i Visiolink Kenneth Boll forklarer, at tilbuddet er en naturlig del af den service, de kan forvente fra Visiolink:
”Vores opgave som leverandør til mediebranchen er at sikre, at kunderne har den nødvendige viden, og at vi understøtter mediehusenes, læsernes og annoncørernes behov. Her er adgang til brugbar viden baseret på fakta en vigtig forudsætning for at mediehusene kan træffe de rigtige beslutninger,” siger Kenneth Boll.

Mød digital direktør Nicolas Fromm fra mh:n GmbH (sh:z), når han fortæller om erfaringer med Business Intelligence på World Publishing Expo onsdag 9. oktober kl. 11.00 og 13.00 på Visiolinks stand 1.2.550.

Photo: Breezi

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action