NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Seminar om tablet publicering

Skrevet af Lars Ørhøj d. 22-04-14 09:21

SEMINAR: I et samarbejde mellem Danske Medier og Visiolink afholdes d. 12/5 kl. 13 et seminar med fokus på iPad og tablet publicering med udgangspunkt i den netop udgivne rapport fra "Eyepad - Medieforbrug på tablets" fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

seminar-danske-medier-tablet-visiolink_495x175.jpg

Med afsæt i konklusionerne fra den friske rapport fra DMJX vil vi gennemgå de forskellige visningsmodeller på tablets, deres fordele og ulemper set fra såvel et brugersynspunkt som en produktionsvinkel og afslutningsvis kaster vi et blik i maskinrummet, henter data og viden om brugervaner og mønstre og holder det op imod nye indtægts- og annonceformater på tablets.

Agenda

1. Status for danskernes brug af tablets: Eyepad – medieforbruget på tablets 2013-14
- ny rapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Rapporten er blevet til som en del af et forskningssamarbejde med det amerikanske medieinstitut, Poynter, og udforsker centrale hypoteser om danskernes brug af tabletten om aftenen, såvel som eyetracking på tablets .

Rapporten er primært udarbejdet for at give mediehusene input til overvejelser og redskaber, i forbindelse med deres formidling på tablets.

En af de centrale pointer er, at overskrifter er uhyre vigtige for den måde, som brugerne finder og udvælger deres læsestof på – men at der ikke bliver arbejdet særligt målrettet med overskrifterne ude på webredaktionerne.
Til gengæld afslører rapporten, at forbrugere ikke bruger de mange billeder til ret meget – og at disse sjældent har betydning for, om vi vælger at læse en artikel eller ej.

”Eyepad – medieforbruget på tablets 2013-14” er udarbejdet af fagmedarbejder Peter From Jacobsen, DMJX, der gennemgår status for danskernes brug af tablets og en række af de væsentligste konklusioner fra rapporten.

v/Peter From Jacobsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2. "Du skal ikke bare have en App"
- En gennemgang af visningsmodeller

En grundig gennemgang af de muligheder man har, for at vise det redaktionelle indhold på vidt forskellige måder på tablets (f.eks. replika, template, Flipboard-like m.fl.) og en gennemgang af de forskellige styrker og svagheder, der er ved de forskellige visningsmodeller. Der vil blive taget udgangspunkt i de forskelle, der naturligt er mellem kreativt berigede magasiner og aviser samt andre produktionseffektive visningsformater.

Forvent et visuelt bombardement af de mange forskellige muligheder, som samtidig relateres til nogle af de nyeste studier og erfaringer inden for området.

3. Annoncemuligheder og Business intelligence.
- kommercielle ruter, brugerstatistik og målinger.

Annoncemodeller - vi skaber et overblik over de muligheder der er, for at genere annonceomsætning på de digitale platforme. Med fokus på integrationen og effektmålinger, Business Intelligence og målemetoder. Hvordan ved vi, at vi gør det rigtige? eller det forkerte? En gennemgang af de forskellige muligheder for at aflæse læsernes vaner på de digitale platforme

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action