NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Nye digitale annonceformater i vækst

Skrevet af Lars Ørhøj d. 13-02-14 11:44

I 2014 rykker nye annonceformater ind i avisapps til smartphones og tablets. Især er formater, der ligner helsides avisannoncer, men med interaktive muligheder, i vækst hos mediehusene. 

SHZ_Interstitials_Visiolink_498x345.jpg

Når læserne af Flensburger Tageblatt – eller én af de 13 andre dagblade fra sh:z das medienhaus – åbner avisen på smartphone eller tablet, bliver de mødt af annoncer, der kun udgives i den digitale udgave. Mediehuset, der er blandt de største i Nordtyskland, oplever, at annoncørerne i stigende grad efterspørger nye digitale annonceprodukter.

Især har annoncørerne taget godt imod interstitials, der er helsides – ofte interaktive og klikbare – annoncer, der placeres som indstik mellem siderne i den digitale avis på smartphone og tablet.

”Nogle dage er vi nødt til at afvise annoncører, fordi vi har valgt ikke at vise mere end tre interstitials på samme dag,” fortæller Assistent Manager Digital, Svenja Degner fra sh:z. 

Også det finske dagblad HBL har succes med at sælge interstitials i den digitale avis.

”Nogle måneder slår det salget af web-bannere,” fortæller digital direktør Fredrik Nars fra KSF Media.

”Vi kan se, at interstitials skaber større involvering: der bliver klikket meget mere på dem, og de får meget højere attention end web-bannere. Interstitials skaber ny forretning for os,” fortæller Fredrik Nars.

Visiolink, der samarbejder med over 700 europæiske avistitler om publicering på web, smartphone og tablet, oplever en øget interesse blandt mediehusene for de nye digitale annonceformater. Indtil videre har virksomheden leveret 219 interstitial-moduler til avisapps, og 50 er på vej inden for de kommende måneder.

”Ekstra annoncering i den digitale avis udgør et væsentligt, men hos mange mediehuse også uudnyttet, potentiale. Der er nu stigende efterspørgsel på løsninger, som kan håndtere interstitials og andre annoncevarianter, og en del af mediehusene er for alvor ved at få øjnene op for de nye muligheder – ikke mindst fordi de digitale aviser er en vigtig del af mediehusenes samlede forretningsmodel i takt med at antallet af digitale læsere stiger markant,” siger COO Kenneth Boll fra Visiolink.

Han mener, at gennembruddet for interstitials i høj grad skyldes, at formatet er integreret med hovedproduktet og opleves som naturlige elementer i den digitale avis.

”Det giver stor styrke, at annoncerne ligner de reklamer, som læserne er vant til at se. Det viser sig samtidig, at interstitials giver en langt bedre CTR end bannerannoncer,” siger Kenneth Boll.

Kenneth Boll forventer, at de nye digitale annonceformater med interstitials i spidsen vil udvikle sig markant i 2014.

”Vi arbejder med værktøjer, der vil gøre det muligt at målrette annoncerne direkte til den enkelte læser. Dette vil være baseret på data fra mediehusets abonnementssystemer og ud fra læserens adfærd i avisen og dermed kan annoncørernes budskaber målrettes efter læserene interesser og vaner,” siger Kenneth Boll.

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action