NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Hør om andres erfaringer med digital avisudgivelse

Skrevet af Lars Ørhøj d. 18-09-13 14:54

Mød en række af Visiolinks kunder og hør om deres erfaringer med publicering på web, smartphone og tablet. Det sker på World Publishing Expo 2013 7.-9 oktober i Berlin.

Dine-kollegaers-erfaring_496x330.jpg

Besøg Media Port, 6th Tablet & App Summit-konferencen eller Visiolinks egen stand og få brugbar viden med hjem. Vi har i år indbudt en række repræsentanter for toneangivende europæiske medier, der vil dele af deres viden og erfaringer med digitale strategier og løsninger.

Mød blandt andre adm. direktør Björn Schmidt fra tyske DuMont Net GmbH & Co. KG, product manager Kaj Ritala fra finske KSF Media, digital direktør i nordtyske mh:n digital gmbh (SH:Z) Nicolas Fromm og online-direktør Timo Rinne fra Finlands næststørste avis Ilta-Sanomat.

Mandag 7. oktober holder Björn Schmidt et indlæg om Hybrid og Template Apps, som M. DuMont Schauberg gennem aviserne Express og Kölner Stadt-Anzeiger løbende høster erfaringer med. Samme dag kan du også møde Timo Rinne, der under overskriften ”Publishers’ mobile strategies around the world” diskuterer digitale strategier.

Tirsdag 8. oktober beretter Kaj Ritala om imponerende finske erfaringer med digital annoncering og annonceprodukter. Samme tema behandler chef for digitale medier Fredrik Nars fra KSF Media, mens Björn Schmidt præsenterer ”DuMont Design Case” med fokus på Hybrid Apps.

Onsdag 9. oktober kan du møde Nicolas Fromm fra mh:n digital gmbh (SH:Z), der fortæller om mediehusets samarbejde med Visiolink om Business Intelligence i forbindelse med digital publicering.

Vi glæder os til at se dig på stand 1.2.550, hvor du kan høre mere om nyheder og tendenser inden for avispublicering på digitale platforme. De tre messedage får hvert sit tema med grundige præsentationer af Hybrid og Template Apps, digitale annoncepakker og nye Business Intelligence-muligheder.

Besøg os på standen og se hele programmet for de tre dage.

Book en demonstration allerede i dag og få en gratis éndags-billet til World Publishing Expo 2013 (værdi op til 59 Euro).

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action