NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Før læserne fra hjemmesiden til avis-appen

Skrevet af Lars Ørhøj d. 07-01-14 14:13

Deep Linking: Skab integration mellem dit indhold på hjemmesiden og artiklerne i din avis-app. 

Deep_Linking_Visiolink_500x383.jpg

Ofte er nyheder på avisernes hjemmesider grundigere behandlet i dagens avis. For eksempel i baggrundsartikler, reportager og andre historier, der tematisk behandler emnet. Du kan derfor med fordel hjælpe besøgende på din hjemmeside med at komme videre til de mere dybdegående historier, som findes i avisens digitale udgave på app.

Med muligheden for at linke fra en webartikel til din avis-app og kan du skabe samspil mellem læsning på hjemmesiden og den trykte avis’ app-univers på smartphone og tablet. Det kan skabe salg eller hjælpe dine abonnenter med at blive fortrolige med appens muligheder.

Tre eksempler på at læseren ledes videre ved at klikke på et link på hjemmesiden:

  • Læseren har i forvejen appen, der åbnes og abonnenten kan med det samme læse mere om emnet.
  • Læseren har appen, men ikke abonnement. Han får nu mulighed for at købe adgang til enten løssalg eller abonnement.
  • Læseren har ikke appen. Han bliver ført til appens egen side i enten Apples App Store eller i Google Play, hvorfra den kan downloades til smartphone eller tablet.

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action