NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Få avisen ud, trods storm og slud

Skrevet af Lars Ørhøj d. 13-12-13 14:32

Når uvejret rammer distributionen, kan mediehusene hurtigt åbne for fri adgang til avisen på  smartphone og tablet.

Folketidende_Visiolink

Folketidendes distribution blev 5. december ramt af orkanen, der forhindrede avisbudene i at nå ud på Lolland og Falster. Derfor valgte mediehuset at tilbyde læserne en gratis version af den digitale avis på både smartphone og tablet.

”Vi gør det på grund af orkanen, som har bevirket, at det ikke er sikkert for vores avisbude at levere papiravisen i postkasserne til vores abonnenter. Mange af vores bude og deres forældre har allerede meldt, at de ikke kører ud med aviserne på grund af risikoen. Derfor gør vi Folketidende fuldt tilgængeligt fra kl. 17  – indtil i morgen kl. 12.00, som en service til vores abonnenter,” fortalte Folketidendes marketing- og abonnementschef Jørgen Holst, da han 5. december tog en hurtig beslutning om at åbne avisen for alle.

Jørgen Holst kontaktede Visiolinks Customer Service, der dagen igennem var klar til at hjælpe stormramte nordeuropæiske mediehuse med fri adgang til digitale aviser.

”Vi har for nyligt fået redskaber, så vi kan åbne for fri adgang til alle på smartphone og tablet og hurtigt hjælpe aviserne, når de er udfordret af elementerne. Mediehusene har derfor en række nye muligheder for at nå læserne også her i vinterperioden,” fortæller Head of Customer Service, Agnethe Løkke Madsen fra Visiolink.

Visiolinks Customer Service kan træffes på tlf. +45 70 23 35 44

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action