NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Fokuserede digitale tilbud resulterer i en bedre samlet rækkevidde

Skrevet af Lars Ørhøj d. 15-05-14 10:19

I sidste uge blev en af de største mediekonferencer i Norge, Nordic Media Festival 2014, afholdt. Læs om nogle af konklusionerne her.

Et af de første emner på dagsordenen var, hvordan livet ser ud på den anden side af betalingsmuren, med deltagere fra Aftenposten, Hallingdølen, Asker og Bærum Budstikka og Bergens Tidende.

Ifølge en artikel på Kampanje.com er indtjeningen fra annoncer i Norge faldet med 12 % over det seneste år. Trykte annoncer er faldet med 17 %, mens digitale annoncer er steget med 20 %. Oplever vi så det samme mønster, når vi ser på antallet af læsere?

Blog-Visiolink-Kampanje-AdRevenue.001

I mine øjne kom den mest interessante bid på konferencen fra Schibsted (link), da mediehuset for første gang i mange år kunne bekendtgøre en stigning i den samlede rækkevidde. Samlet rækkevidde i hverdagene er steget med 1 %. De primære årsager til stigningen var digitale abonnementer og plus-pakker, der kombinerer en fysisk avis med digitale tilbud. 

En af de aviser, Schibsted ejer, Fædrelandsvennen, har været et godt casestudie over de seneste 12 måneder i forhold til det stadigt større skift mod læsere, der anvender digitale platforme. Men nu oplever andre aviser også den samme trend med større rækkevidde og øget indtjening fra digitale produkter. 

Andreas Thorsheim, CEO hos Bergens Tidende, fortalte i Kampanje, at de nye betalingsmodeller på digitale platforme er den bagvedliggende grund til den positive udvikling: 

"Betalingsmodellen er en del af forklaringen," sagde han. "Drivkraften bag oplagsvæksten er, at vores journalistik har øget tilgængeligheden. Det gør det muligt for flere [læsere] at rekvirere redaktionelt indhold. Vi oplever også, at det er nemmere at sælge et weekendprodukt, der også giver fuld digital adgang i hverdagen. Det betyder, at antallet af læsere stiger igen, og de kommer via digitale platforme." 

Ny viden fra Nordic Media Festival 

  • Replica-udgaven er stadig den mest benyttede platform. Som Espen Egil Hansen fra Aftenposten sagde: "Husk, at e-aviser er en bro til den læser, der er opvokset med trykte aviser."
  • Halvdelen af alle Aftenpostens abonnenter har en digital brugerprofil.
  • Besparelserne på grund af færre abonnenter på trykte aviser er større end omkostningerne til at få nye digitale abonnenter.
  • Indtjeningen fra abonnementer er nu større end indtjeningen fra annoncer.
  • Der er konstant behov for ny produktudvikling; specielt for at nå ud til den yngre målgruppe. Her har kombinationsprodukter (digital adgang i hverdagene, trykt avis i weekenderne) vist sig at være en succes.
  • For Budstikkas vedkommende har tilbud om tidligere adgang til e-avisen ført til flere downloads end nogensinde før.
  • Websteder, e-aviser og andre mobile tilbud forventes at udgøre op til 10 % af den samlede indtjening.
  • Tilbuddet til læserne bevæger sig fra ét produkt til mange produkter. Eksempelvis abonnerer ca. 16 % af Aftenpostens læsere på mere end ét produkt.
  • Der gennemføres konstant A/B-tests af forskellige abonnementsmodeller ud fra data og business intelligence.

 

Visiolink User Survey 2014

Topics: Insights

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action