NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

App forvandler avis til template-layout

Skrevet af Lars Ørhøj d. 06-10-13 14:36

I samarbejde med Aarhus Universitet har Visiolink udviklet en ny app-løsning, der automatisk re-layouter papiravisens indhold til et templateformat. Dermed kombineres papiravisens overblik og redaktionelle prioriteringer med nye digitale muligheder for navigation, online-indhold og interaktivitet. 

breezi_placeit-nordjyske_497x330.jpg

Den trykte avis bygger på konventioner, som læserne savner på digitale platforme, især de redaktionelle prioriteringer og avisens start, midte og slutning. Det viser en undersøgelse, som Visiolink har foretaget i samarbejde med Aarhus Universitet. Og det er baggrunden for en nyudviklet Template App, der automatisk re-layouter papiravisens indhold til et format, der er optimeret til tablets og smartphones. Systemet kan ud fra størrelse på billeder og overskrifter, artiklernes placering og en række andre parametre selv prioritere og placere stoffet i appen. 

Samarbejde med Aarhus Universitet

Template App’en er udviklet på baggrund af et samarbejde mellem Visiolink og Aarhus Universitet om, hvilke typer af digitalt indhold fremtidens avislæsere vil betale for, og hvordan indholdet præsenteres bedst på de enkelte platforme.
Her blev en gruppe læsere bedt om at teste to forskellige app-udgaver af samme avis på iPad: Den ene var en 1:1 version af avisen – altså en identisk digital udgave af dagens trykte avis. Den anden i et layout, der bygger på digitale konventioner primært kendt fra web og uden samme genkendelighed til papiravisen.
”Flere i testgruppen gav udtryk for, at de kom hele vejen rundt i 1:1-udgaven af den trykte avis, der har en start og en slutning, og dermed et redigeret og trygt redaktionelt flow. Det er især overblikket og de redaktionelle prioriteringer, læserne lagde vægt på i deres bedømmelse. Når nyheds-appen tager udgangspunkt i digitale konventioner med et uendeligt og uprioriteret nyhedsflow, føler læserne ikke, at de på samme måde bliver færdige med at læse avisen,” siger CEO Jens Funder Berg fra Visiolink om resultaterne.

Transformation til den digitale fremtid
Derfor har Visiolink valgt at udvikle og lancere en digital løsning, der modsat andre template-apps bygger på papiravisens konventioner. 
”Vi mener, at print er det bedste udgangspunkt for at skabe et digitalt betalingsprodukt her og nu.
På længere sigt vil det være helt naturligt at blande live-feed ind i Template App’ens indhold og lige så stille forlade avisens udtryk. For os er det en transformationsteknologi. Der sker en udvikling fra print til digital, og her handler det om at ”skynde sig langsomt”, så printlæserne kan følge med. Derfor åbner template-løsningen også gradvist for nye konfigurations- og styling-muligheder. Vi arbejder med en fleksibel web-platform, der gør det muligt at bringe infographics, interaktive annoncer og dynamisk opdateret indhold til glæde for både læsere og annoncører,” siger Jens Funder Berg.

Hovedpunkter

  • Ny app gør det muligt helt automatisk at konvertere papiravisens elementer fra mediehusets redaktionelle system til en templateversion. Via en række parametre – størrelse på overskrift og fotos, artiklernes placering m.m. – kan systemet selv prioritere og placere stoffet i appen.
  • Template App’en bevarer papiravisens redaktionelle prioriteringer, overblik og flow – og udnytter de muligheder teknologien giver på tablet og smartphone.
  • Visiolinks Template App er udviklet på baggrund af undersøgelser foretaget i samarbejde med Aarhus Universitet om, hvilke typer af digitalt indhold fremtidens avislæsere vil betale for, og hvordan indholdet præsenteres bedst på tablets.
  • Konceptet og idéen bygger på strategien om, at transformationen fra print til digital sker som en evolution frem for revolution. App’en tager udgangspunkt i papiravisens elementer og konventioner, men efterhånden som læserne vænnes til digitale betalingsprodukter kan mediehusene åbne for integration med dynamisk web og annonceteknologier.
  • Den nye app får verdenspremiere på World Publishing Expo i Berlin 7. oktober, og de første europæiske dagblade tager løsningen i brug i november.
  • Det betyder, at læserne på smartphones og tablets fremover kan vælge mellem to versioner af samme avis i app’en. Dels en 1:1-version og dels en templateversion hvor artikler, fotos og grafik er re-layoutet til en brugerflade, der dynamisk afspejler digitale konventioner.

Photo: Breezi

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action