NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Sådan fik Dagbladet 100 nye eAvis-læsere hver dag

Skrevet af Helle Bigum Nørgaard d. 09-12-15 09:44

Dagbladet_case.jpg

Avisbranchen er under konstant forandring. Flere medievirksomheder overvejer nye strategier for at kunne følge med udviklingen i branchen, hvor læserne går mere og mere væk fra de trykte medier og over til nye og lettilgængelige digitale versioner.
Denne udvikling betyder, at mediehusene søger efter nye løsninger, der kan sikre dem flere læsere og forhindre, at de mister eksisterende læsere.

Hvordan kan du øge sandsynligheden for, at din eAvis bliver en succes? En udgiver valgte differentieret prisfastsættelse, hvilket viste sig at være en effektiv strategi til at få flere eAvis-læsere. Lad os se på den pågældende case.

100 nye eAvis-læsere hver dag

I marts 2013 begyndte den norske udgiver Dagbladet sin digitale rejse, da de lancerede eAvisen "Dagbladet Pluss". "Dagbladet Pluss" er en komplet digital version af udgiverens trykte avis. Abonnenter på "Dagbladet Pluss" får eAvisen, en trykt udgave af avisen hver lørdag samt historier, som andre læsere ikke kan finde andre steder. EAvisen er tilgængelig på computere, tablets og smartphones, og abonnenterne kan læse den hvor som helst og når som helst og så mange gange, som de måtte ønske det. Før lanceringen af eAvisen var Dagbladet en løssalgsavis, der ikke havde megen erfaring med håndtering af abonnenter.

"Dagbladet Pluss" blev en realitet, da virksomheden indså, at de var nødt til at gøre noget for at følge med den hurtige udvikling, som udgivelsesbranchen oplever i disse tider. Som mange andre mediehuse oplevede Dagbladet et fald i salget og valgte at skride til handling.

Deres indsats gav flotte resultater. På blot ét år registrerede Dagbladet mere end 23.700 nye abonnenter. Siden lanceringen af deres eAvis i marts 2013 har Dagbladet registreret 78.000 nye abonnenter, og virksomheden har nu mere end 22.000 betalende abonnenter. Dagbladet oplevede langt mere end blot en øjeblikkelig stigning i antallet af abonnenter. I dag registreres der i gennemsnit mere end 100 nye abonnenter hver dag. Siden januar 2015 er antallet af betalende abonnenter steget med 125 %.

Sænk prisen på din eAvis

Hvad gjorde Dagbladet for at få over 100 nye abonnenter på deres digitale eAvis hver dag?

Virksomheden indførte en ny prispolitik. Udgiveren valgte at gøre sin eAvis tilgængelig for 59 NOK om måneden (6,31 EUR). For at skabe interesse kørte Dagbladet også en priskampagne, hvor abonnenter kunne få adgang til "Dagbladet Pluss" for 6,31 EUR for de første tre måneder. Hvis man regner efter, betød det, at abonnenter kunne købe eAvisen for blot 0,05 EUR i de tre måneder, mens den trykte version koster 2,67 EUR. Kampagnen varede 45 dage og gav udgiveren 6.000 nye helårsabonnenter.

I lyset af disse imponerende tal har denne nye strategi vist sig at være en stor og vigtig succes for Dagbladet.

"En ny strategi var afgørende for os, særlig når vi ved, hvordan udviklingen har været i andre europæiske lande. Avisstanderne i butikkerne er ved at forsvinde, og vi er bange for, at det samme vil ske i Norge. Hvis det sker, forsvinder vores vigtigste salgskanal og kontaktflade," fortæller Lene Hordvik, der er Digital Manager hos Dagbladet.

lene hordvik_Dagbladet.jpg
Lene Hordvik, Digital Manager hos Dagbladet.

Kend dine læsere

Udover den nye prispolitik har Dagbladet haft stærkt fokus på at indsamle kvalificeret viden om sine læsere og deres adfærd, hvilket er afgørende for digital succes:

"Vi blev klar over, at det er blevet yderst afgørende for os at få detaljeret viden om vores læseres vaner, hvis vi vil have succes i den digitale verden. I løbet af de næste seks måneder vil vi derfor etablere en ny platform, der gør det muligt for hver læser at skræddersy tilbuddet," fortæller Hordvik.

Indsamling af viden om læsernes vaner kan være yderst nyttig for mediehuse i deres forsøg på at sikre fremtidig succes. Visiolab arbejder med strategisk Business Intelligence i mediebranchen og gennemfører undersøgelser, der afdækker en række vigtige spørgsmål. Eksempelvis fandt Visiolab ud af, at læserne foretrækker, at eAvisen udgives om aftenen, før den trykte avis er tilgængelig, og at læserne foretrækker portrætvisning. En anden interessant observation er, at det er en vindende kombination at gøre indhold tilgængeligt på både computere, mobiltelefoner og tablets. Denne viden kan spille en afgørende rolle, når mediehusene udvikler strategier for mobilt nyhedsindhold, da det er med til at afdække læsernes præferencer for nyhedsindhold.

"For at blive en vigtig del af læsernes hverdag skal vi have detaljerede oplysninger om deres læsemønstre. Men dette skal ske, uden at læserne bemærker det. Du kan kalde det en sofistikeret form for overvågning," siger Lene Hordvik. 

Tre initiativer der sikrede Dagbladet 100 nye abonnenter hver dag

Lad os se på de elementer, der sikrede Dagbladet 100 nye digitale avisabonnenter hver dag:

  • Aggressiv prisstrategi
  • Viden om læsernes præferencer
  • Løbende tilpasning af strategien, så den opfylder læsernes ønsker og behov


Klik på linket nedenfor, hvis du vil vide mere om læseradfærd.

Download our User Survey Benchmark Report 2015 here

 

Topics: Customer Cases

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action