NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Android får et tiltrængt løft

Skrevet af Mathias Winther Kolind d. 22-09-14 10:17

Find mig her:

boersen-android-tablet-visiolink-600

I august varslede vi, at vi ikke længere understøtter Android-versioner ældre end 4.0.3. Vi er sikre på, at fordelene ved opgraderingen vil skabe ligeså stor begejstring hos jer, som den gør hos os.

Hurtigere animationer og bedre performance

Når vi har udviklet nye features eller opgraderet vores eksisterende, har vi indtil nu måttet tage hensyn til, hvordan disse fungerer på devices, der kører en ældre Android-version. Det har betydet en række kompromiser og undtagelser i koden, hvilket har øget kompleksiteten og dermed sandsynligheden for, at der kan opstå fejl. Vi har nu foretaget en hovedrengøring, der for alvor har banket rusten af kodebasen og givet Android-app’en en ny start.

En af de helt store fordele ved denne proces er, at vi nu kan udnytte hardwareaccelererede animationer. Det vil særligt komme til udtryk, når man bladrer og zoomer i avisen. Disse handlinger vil foregå langt mere flydende, hvilket markant vil forøge fornøjelsen ved at læse avisen eller magasinet.     

På vej mod flottere design

Google har over de seneste versioner udviklet en mere og mere tydelig visuel identitet på Android og har introduceret en række guidelines, som har til formål at ensrette brugeroplevelsen på tværs af apps. Hos Visiolink har vi traditionelt på Android lagt os op ad design og navigation kendt fra iOS, men vi vil nu i højere grad lade os inspirere af Googles retningslinjer. Vi vil i den kommende tid arbejde på et grafisk løft, så Android-app’en kommer til at tilbyde en renere og mere æstetisk brugergrænseflade.

Ændringerne vil blive introduceret løbende over efteråret, vinteren og foråret, hvor du desuden også kan glæde dig til DYNAMIC på Android. Her på bloggen vil vi løbende opdatere om emnet. 

Topics: Product News

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action