NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Sådan læser vi avis på iPad!

Skrevet af Lars Ørhøj d. 24-07-14 08:54

eyepad.1e73ee1

Er overskifter vigtigere end fotos? Vil vi betale for indsigtsnyheder? Hvilket visningsformat foretrækker læserne? Læs svaret i rapporten "EyePad – Media consumption on tablets, 2013-2014".

denmark_kort3fd340f873598105492ae230904f1228ca2beDanmarks Medie- og Journalisthøjskole har i samarbejde med CCI og Visiolink kortlagt 12 familiers forbrug af nyheder på iPad. De 12 familier, der geografisk var spredt over Danmark, var alle storforbrugere af journalistik og havde alle haft en tablet i hjemmet i mindst seks måneder.

Resultatet kan nu læses i rapporten ”EyePad – Medieforbrug på tablets 2013-2014” af Peter From Jacobsen. Han konkluderer blandt andet:

Læserne vil betale for fordybelse på digitale platforme. Til gengæld forventer de, at korte nyheder er gratis 

”På et forretningsmæssigt niveau bør mediehusene nok overveje profilen på deres produkter: Når nu brugerne klart udtrykker vilje til især at ville betale for indsigtsnyheder, mens overbliksnyheder er noget man får smidt i nakken alle steder fra, ja, så er det vel oplagt, at de digitale produkter man forventer at få penge for, drejes i førstnævnte retning.”

Overskrifterne leder brugerne i den rigtige retning

breezi_placeit_Heading9e170e96e07727968a”EyePad-undersøgelsens resultater understreger, hvor vigtige overskrifterne er, både når brugerne kommer for at finde noget interessant at læse, og når de afsøger siderne for noget nyt siden sidst.”

”Alt tyder på, at der er behov for klarere bevidsthed om virkemidlerne i overskrifternes længde, tiltaleform og brug af bestemte ord – sådan at overskrifterne både ”sælger” indholdet bedst muligt (afsenderens behov) og leder brugerne i de rigtige retninger.” 

Billederne har lille betydning for valg af artikel

”Undersøgelsen viser, at testpersonerne ikke brugte billederne særlig meget. Nogle fotos blev kortvarigt registreret, andre slet ikke – men fotos havde sjældent nogen betydning i den meningsdannelse, brugerne gennemgår:

  • før de vælger en artikel,
  • når de skal til at gå i gang med at læse den og
  • når de skal samle forståelsen af indholdet.

E-avisen skaber engagement

E_avisa97a524aaa00a4dddd

”EyePad-undersøgelsen indikerede, at der bliver læst mere engageret i E-avisen end i nyhedsappen, hvor artiklerne var præsenteret som web-nyheder.” (Testpersonerne kunne vælge mellem to nyhedsapps. Dels en 1:1-version af den trykte avis, og dels en nyhedsapp, der layoutmæssigt bygger på internettets konventioner)

E-avisens to præsentationsformer er lige populære

”E-avisen (1:1-versionen af den trykte avis, red.) tilbyder to forskellige måder at læse artiklerne på. Enten kan man med to fingre forstørre visningen af artiklen og dermed lettere læse brødteksten, som den er – præsenteret I spalter, som det er kutyme. Eller man kan få artiklen præsenteret som ren tekst, renset for visuelle elementer.

Da testpersonerne gik ind i e-avisen og valgte en artikel at læse, var det interessant at se, at de to måder at læse artiklen på var stort set lige populære. Det er altså godt, at man fortsat tilbyder muligheden for at læse avisen som ren tekst.”

Om testen

Testforløbet varede i 2,5 time og bestod af følgende elementer:

  1. Prioriteringsopgave, hvor familierne skulle kortlægge og prioritere deres medieforbrug – herunder hvor meget de var parate til at betale for de valgte mediekanaler.
  2. Eyetrack-test hvor et af familiemedlemmerne med eyetrack-brillerne på fik tablet´en i hænderne og blev stillet en række opgaver. Personens øjenbevægelser blev registreret på computeren, mens personen løste opgaverne.
  3. Mediesociologisk video-observation hvor der blev opsat to videokameraer i stuen hos respondenterne med det formål at dokumentere deres brug af de forskellige medier i løbet af aftenen.

 

Topics: Insights

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action