NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Har avislæsere ændret vaner?

Skrevet af Ninna Lauridsen d. 30-06-15 15:17

Find mig her:

Oprindeligt offentliggjort af visiolab. Klik her for at få mere indhold som dette.

Moderne publikationer har ændret sig dramatisk i løbet af bare et par få år. Denne forandring er ikke kun begrænset til avisen. Forbruger- og læseradfærd ændrer sig lige så hastigt, hvilket understreger behovet for hurtige reaktioner og generelt høj reaktionsevne i mediebranchen. En af de mere interessante forandringer vedrørende moderne aviser og magasiner har været introduktionen af aftenudgivelser.

Hvornår på døgnet skal man udgive sin digitale avis?

Traditionelt er aviser blevet omdelt samme morgen, som publikationen udgives. Da publikationen blev både et fysisk og et digitalt produkt, påvirkede det mulighederne i forhold til udgivelsestidspunkt. Nu har mediehusene mulighed for at overveje en tidlig digital udgivelse. Publikationsproduktet færdiggøres sædvanligvis i løbet af aftenen og sendes derefter i trykken. Det er på det tidspunkt, publikationen også sendes til den digitale løsning. Ved at gribe ind på det tidspunkt i distributionskæden kan det digitale produkt sendes ud til læserne, så snart publikationen er færdiggjort, hvilket skaber et helt nyt perspektiv i mediebranchen.

Adskillige mediehuse har grebet de bredere muligheder og udgiver deres publikation om aftenen på deres digitale platforme. Selvom hovedparten af mediehusene stadig holder sig tilbage i forhold til at bruge denne strategi, har den været tilgængelig længe nok til, at man kan vurdere, om den gennemsnitlige læsers læsemønster har ændret sig.

Hvornår læses den digitale avis?

Den første graf viser læsemønstrene for de publikationer, der ikke har en aftenudgave. Efter de første spidsbelastningstimer fra 8 til 10, falder antallet af åbninger på mobile og stationære enheder gradvist i løbet af dagen. Men udviklingen i tabletåbninger adskiller sig fra de andre enheder. Antallet af åbninger vokser fra omkring eftermiddagen frem til midnat, hvilket indikerer, at læserne foretrækker at læse publikationer på deres tablet om aftenen. Derudover er en tablet den foretrukne enhed at læse publikationen på.

visiolab_daily-reads_600px

Publikationer med en aftenudgave viser et betydeligt anderledes mønster i læseadfærden. Mens stationære enheder og mobilenheder bibeholder det samme mønster, ser det anderledes ud for tablets. Spidsbelastningstimerne er ikke længere om morgenen, men er flyttet til om aftenen, hvor indekset viser langt det højeste antal publikationsåbninger for alle enhederne.

visiolab_evening-reads_600px

Lanceringen af aftenudgivelser har bidraget til et betydeligt anderledes læsemønster, hvilket tydeligvis fjerner den traditionelle opfattelse af, at den primære nyhedslæsning foregår om morgenen. Når læserne får muligheden for det, er der større sandsynlighed for, at de åbner publikationerne i forbindelse med udgivelsen om aftenen. Det er blevet en prioritet på mediehusenes dagsorden og kan blive et vigtigt element i en digital strategi om at sikre fremtidig indtjening til mediehusene i en foranderlig tid.

Hvad bringer fremtiden for digital publicering?

De skiftende vaner sætter spot på en succesrig beslutning fra mediehusenes perspektiv. Aftenudgaven ligner en ekstra mulighed for læseren, men det fremtvinger ikke nødvendigvis en ændring af vanerne. Dermed beviser den frivillige ændring fra læserens perspektiv, at aftenudgaven har afsløret en tidligere uset mulighed for forbrug af aftennyheder i form af en publikation. For at holde trit med ændringerne og blive ved med at være proaktiv i den hastigt foranderlige mediebranche skal mediehusene sikre sig, at de reagerer på de trends, dataene viser. Når de gør det, kan de fastholde deres position på markedet og fortsætte med at levere nyheder i høj kvalitet til læserne, på rette tidspunkt.

Lær mere om digital publicering ved at deltage i vores kommende webinar.



Dataene er blevet indsamlet fra store europæiske mediehuse i perioden mellem 01/01/2015 og 10/03/2015.

Du kan læse den oprindelige artikel her.

Topics: Insights

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action