NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Gamle nyheder tiltrækker morgendagens læsere

Skrevet af Jette Kristensen Ziegler d. 29-11-16 14:08

SvD-arkiv.png

Gamle nyheder og gamle aviser er sande guldgruber i form af viden. Svenska Dagbladet har netop lanceret deres arkiv, der rækker tilbage til den 18. december 1884. Arkivet rummer mere end 1,5 mio. avissider, digitaliseret og klar til brug.

”Det er et meget omfattende materiale, vi gør tilgængelig for vores læsere. Det mest holistiske arkiv som en svensk avis nogensinde har stillet til rådighed for sine læsere. At se udviklingen, avisen har været igennem og ikke mindst at se, hvordan vores brand har stået stærkt gennem vores historie, er fascinerende.” siger Svenska Dagbladets udviklingsdirektør Ola Henriksson, som er ansvarlig for det omfattende og storstilede projekt.

Svenska Dagbladets arkiv er et såkaldt Retroarkiv, altså et arkiv, der rækker længere tilbage end samarbejdet med Visiolink og rummer indscanninger fra mikrofilm og papiraviser.

”Et projekt af et sådant omfang er vidtfavnende. Svenska Dagbladet har været gennem mange overvejelser og processer, og vi har kunnet stille værktøjer til rådighed i beslutningsprocessen og til selve arkivet. Med arkivfunktionen stiller vi værktøjer til rådighed for research. Viden om fortiden bliver tilgængelig for nutiden – og i fremtiden. Det er en vigtig brik i en demokratisk verden, hvor viden og oplysning kan være med til at fjerne misforståelser og oplyse mere facetteret,” forklarer Mette Fangel Sørensen, som er Head of Sales i Visiolink- hun er Svenska Dagbladets partner i projektet og har været med fra de indledende dialoger til lanceringen af arkivet den 1. november 2016.

Arkiver gør viden mobil

I princippet er et arkiv ikke noget særligt. De fleste aviser og mediehuse har diverse drev med filer, stabler af mikrofilmruller og sikkert også et rum i kælderen, hvor de ældste udgaver opbevares. Nogle aviser – som eksempelvis Svenska Dagbladet – har allerede indscannet alle deres aviser og fået indscanningerne opbevaret på det Kungliga Biblioteket – det svenske nationalbibliotek.

Men meget banalt skrevet, så er et arkiv lige, som al mulig anden viden, først interessant når det bliver brugt.

”Og det er så lige netop her, at Svenska Dagbladet tager en række initiativer. De har lagt en plan for lancering af arkivet. De har også valgt at præsentere mulighederne i og med arkivet lidt efter lidt. Og ikke mindst – Svenska Dagbladet foreslår deres læsere, hvad arkivet kan bruges til,” fortæller Mette Fangel Sørensen.

”Arkivet er et spændende exposé over svensk journalistik og over, hvordan Svenska Dagbladet var tilstede og skrev om begivenheder, da de skete. Det er en stor glæde at kunne stille denne kulturskat til rådighed for vores abonnenter,” udtaler Fredric Karén, chefredaktør for Svenska Dagbladet.

At stille viden i form af arkivartikler til rådighed for abonnenter er blot én gevinst. Også redaktionelle medarbejdere og journalister bruger arkiverne særdeles aktivt. Research på baggrundsinformationer bliver nem og kan gøres meget hurtigt.

”Også eksterne kan bruge arkivet til research. De sidste 30 år har skolebøger i forskellige samfundsfag og historie været lynhurtigt forældet. Verden har forandret sig hurtigere, end bøgerne kunne skrives og trykkes. Vi har også erfaret, at nogle oplysninger i bøgerne kun var en del af historien, staters sammenbrud, internettets indflydelse og mobiliteten i viden har gjort, at vi har brug for at søge viden via andre kilder – eksempelvis arkiver,” siger Mette Fangel Sørensen.

Svenska Dagbladet præsenterer lige for tiden interessante forsider på Twitter og på Facebook og opfordrer deres læsere til at gå på jagt i arkivet efter forsider, som de synes er interessante, eller som på anden vis er relevante for dem.

Og det er læsere fra hele verden, der graver i arkivet. Der bliver søgt fra Sverige til Sydkorea.

SvD-archive-statistics.png

Vil du vide mere om, hvordan man bruger sit arkiv til at skabe værdi?
Download rapport om digitalisering af arkiv 2016

Topics: Digital Archive, Insights, Cases

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action