NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Er trykte aviser et fortidslevn i forlagsbranchen?

Skrevet af Ninna Lauridsen d. 22-06-15 11:09

Find mig her:

 

DSC_0018-032113-edited

Det indlysende svar på dette spørgsmål er nej. Selvfølgelig ikke. I USA alene sælges flere end 56 millioner aviser dagligt, og der sælges flere end 60 millioner hver søndag (Newspaper Association of America). Men eftersom du åbnede dette blogindlæg, er du sandsynligvis interesseret i at vide mere om de aktuelle forhold i forlagsbranchen.

På Visiolink Insights Day 2015 fortalte Dr. Garcia, en anerkendt medieguru, der arbejder på mere end 700 medieprojekter om året, om sit syn på, hvad fremtiden for digitale udgivelser byder på. Han brugte to specifikke begreber om branchen: Dengang og nu. Ifølge Dr. Mario Garcia skal forlagsbranchen være mere fleksibel i forhold til læsernes behov og begynde at se fremad. Lad os først tage et kig på branchen "dengang".

Forlagsbranchen – dengang 

Nyhedscyklussen "dengang" var en ganske anden, end den er i dag. Før internettet var læsernes ritualer i forbindelse med læsning af en trykt avis begrænset til bestemte tidspunkter på dagen, hvilket tydeligt var afspejlet i den måde, redaktørerne kørte deres aviser på. De fulgte en tidsplan, hvor aviserne skulle ud til kioskerne tidligt om morgenen, så læserne kunne læse deres avis ved morgenbordet. Nyhederne var tilgængelige på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, hvilket gav redaktøren rigelig tid til at planlægge morgendagens nyheder. Dengang "satte teknologien grænser for, hvor hurtigt nyheder kom ud," fortalte Dr. Mario Garcia, mens nyheder i dag bevæger sig med en hastighed uden grænser.  

Forlagsbranchen – nu

Som det var tilfældet med så mange andre brancher, blev nyhedsbranchen kraftigt påvirket i begyndelsen af 1990'erne, da internettet gjorde sit indtog. I løbet af de sidste 25 år har forskellige teknologier ændret den måde, vi modtager nyheder på. Selvom nyhedsforbrug altid har foregået på flere medier, så som TV, radio, biografer og magasiner, så er viftet af muligheder for at læse, lytte til og se nyheder i dag helt anderleders.

Dr. Garcia fremhæver især denne mediekvintet: trykte aviser, computere, tablets, smartphones og ure. Han opfordrer mediehuse til at vise, at de er i stand til at levere deres indhold på alle fem platforme. "Om fem til ti år eksisterer den trykte avis ikke fra mandag til fredag men vil blive erstattet af den digitale avis. Dog vil den trykte udgave stadig dominere i weekenderne." Avislæsere er klar til at modtage indhold hele tiden, og mediehusene skal tilpasse sig denne kendsgerning og begynde at udgive indhold baseret på læsernes behov og ikke ud fra, hvordan det plejede at være. En måde at gøre det på er ved at forstå de to nyhedstempi: 24/7 og bearbejdet. 

De to tempi: 24/7 og bearbejdet

24/7 betyder en konstant strøm af information, mens bearbejdet betyder redigerede og tilrettede nyhedspakker. Sidstnævnte ligner den måde, mediehuse er vant til at arbejde på, så for mange vil udfordringen være at imødekomme læsernes efterspørgsel efter 24/7-nyheder. "Læserne vil have både de langsomme nyheder og de hurtige nyheder – man er nødt til at producere 'nu'-nyheder og 'efter'-nyheder på alle tidspunkter," forklarer Dr. Garcia.

Bearbejdede nyheder er den type af nyheder, der opmuntrer folk til at tage sig god tid og til at tage skoene af og slappe af, hvilket giver dem en helt anden oplevelse end 24/7-versionen. Tempoet for bearbejdede nyheder skal udvikles, så det passer til alle elementerne i mediekvintetten og ikke kun til den trykte udgave.

Så svaret på spørgsmålet "Er trykte aviser et fortidslevn i forlagsbranchen?" er stadig nej, men det lader til, at Dr. Mario Garcia gav deltagerne ved Visiolink Insights Day 2015 stof til eftertanke om, hvordan man strukturerer, distribuerer og ikke mindst tjener penge på at levere nyheder i fremtiden.

 

Hvorfor kan læserne lide e-aviser?

Ifølge Dr. Mario Garcias erfaringer er det fordi:

  • De er en interaktiv oplevelse.
  • De giver øjeblikkelig adgang til de seneste nyheder.
  • De minder om den trykte udgave, så de er nemme at genkende og relatere til.
  • Digitale udgivelser er fremtidens lean back-medie.

Som Dr. Mario Garcia siger: "Tag det gode produkt, som du har, og tilføj det ekstra værdi." Han mener især, at elementer såsom video, billeder, lyd og links skal være en almindelig del af nyhedsforbruget, og mediehuse skal kunne give deres læsere disse muligheder. Han nævner det danske mediehus Nordjyske som et eksempel: "Det har en ekstra komponent, som jeg elsker. Det er web-tv, hvor du kan få direkte dækning." Han fortsætter med at sige: "Digitale aviser, der vil være effektive i fremtiden, skal tilbyde noget ekstra. Og de 40 % ekstra er noget digitalt, det er web-tv, det er noget andet end oplevelsen af at læse en trykt avis. For mig er det tegnet på en vinder."

 Læs casen om Nordjyske

 

Topics: Events, Insights

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action