Det genkendelige papirformat er stadig mediehusenes stærkeste kort – også på digitale platforme. Derfor har det trykte medie og dets konventioner fået rollen som en trojansk hest, der skal bringe betalende læsere over på digitale platforme.
Af Kenneth Boll, COO Visiolink.
Det klassiske og velkendte avis- og magasinlayout bygger på en konvention, som læserne er vant til og – ikke mindst – vant til at betale for. Derfor vælger de fleste mediehuse at give printudgaven – og den digitale 1:1-version af avisen – hovedrollen i transformationen fra papir til digital.
Som viceadm. direktør i Bonnier Publications Jens Henneberg siger det:
”Jeg tror på, at det er nemmere at få folk til at bruge og læse et magasin på en tablet, hvis det faktisk minder om det fysiske magasin, læserne er vant til. Der er simpelthen en lavere adgangsbarriere, hvor du ikke skal sætte dig ind i noget nyt. Det ser jeg som en styrke. Fordi det kommer til at handle om, at forbrugeren kan vælge – og tilgå sit magasin på den mest bekvemme måde; nogle gange på print, og nogle gange på tablet – hvad der nu passer bedst i situationen,” siger Jens Henneberg.
Udtalelsen vidner om, at mediehusene – magasiner såvel som aviser - arbejder med en stærk konvention: Den måde siderne er sat op på, den måde der er skabt overblik med overskrift, manchet, brødtekst, billeder og infografik. Alt sammen noget som giver et hurtigt overblik og som er stærkt budskabsbærende i sig selv som konvention. Konvention er naturligvis opstået på grund af historikken – man har gjort det samme i 250 år – men hvis konventionen ikke havde vist sig anvendelig, så var den nok blevet ændret.
Så kan man sige: Hvorfor skulle layout og navigation ændres, fordi det er en digital transportør? Brugsoplevelsen – især når vi taler tablets – giver det samme som papiret: lean back og portabilitet i de læsesituationer du har, uanset om du vil læse i metroen, S-toget, bussen, hjemme i sofaen, på terrassen, på stranden eller i sengen. Og da læsesituationerne er de samme som i en papiravis, kan man også sige at overbliks- og navigationskonventionen tilsvarende kan overføres.
Det har så den store kommercielle fordel, at det ligner det, forbrugeren er vant til at betale for. Så alt andet lige bør det være nemmere at konvertere en printlæser til at være digital printlæser end det er at konvertere en online-læser til at være en betalende online-læser. Om det er papiret, der er bærende medie eller det er en tablet, det er netop fuldstændig underordnet for forbrugeren. Fordi læseoplevelsen og situationen er 100 procent overført.
Jeg kan godt forestille mig, at mediehusene i en periode efter at have valgt at stoppe udgivelsen på print, vil blive ved med at lave digital distribution af noget, der ligner replika. Du vil altså produktionsteknisk stadig lave pdf’er, du vil sætte det op i spalter, du vil layoute det. Du vil prioritere stoffet og du vil have en start og en slutning. Du vil bare kun distribuere det digitalt.
For der er ingen tvivl om at fremtiden er digital. Men vejen du vælger er afgørende for, om du skaber en profitabel forretning i den 100 procent digitale fremtid.
