NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

WPE16 - Gamle formater på nye platforme

Skrevet af Thomas Wittenburg d. 18-10-16 14:25

Find mig her:

jens_funder_berg_sessions_WPE2016.jpg

Sidste uge deltog vi i World Publishing Expo 2016 i Wien, og den digitale transformation var overalt. For alle moderne medievirksomheder er det åbenlyst at satse digitalt. Internettet sikrer en rækkevidde langt ud over, hvad nogen kunne have forestillet sig for to årtier siden. Men der er en massiv uoverensstemmelse mellem rækkevidde og indtægter. På en baggrund af retrotegneserier, der skildrede produkter og tjenester, og ved siden af en VW Karmann Ghia fra 1968, tog Visiolink grundlægger og CEO, Jens Funder Berg sig tid til at dele sin viden om, hvordan man tjener penge på digitale medieprodukter.

Her får du et udpluk af de insights, som Jens delte i en række sessioner på WPE16.

Fra print til ”snack news” på mobilen
Selvom print er i tilbagegang, findes der stadig måder at udnytte formatet. eAvisen er en glimrende løsning til at bygge bro mellem print og digital. Ved at skabe en ny grænseflade til smartphones, Mobile Edition, er Visiolink i stand til at levere printnyheder i et meget fleksibelt format. Friske business intelligence målinger viser, at smartphones tegner sig for omkring 20 procent af alle eAvis-åbninger. Smartphonen er en måde at nå et yngre publikum, som er afgørende for nogle journalistiske mediers fortsatte eksistens og succes.

Den gennemsnitlige europæiske eAvis-læser nærmer sig 60. Derfor jagter medierne nye segmenter og eksperimenterer med nye formater. Forretningsmodellen ved at bruge Snapchat eller Facebook er, for at sige det mildt, ikke overbevisende. Det er afgørende for medierne at få læsere til at besøge deres egne platforme. Her viser eAvis-apps stort potentiale. De kan nemt udstyres med live feeds, video og sociale medieintegrationer. Mobile Edition er en måde at levere eAvisen uden at være bundet til det traditionelle PDF- format, hvilket gør avisen lettere at fordøje på mindre enheder.

Mobile Edition giver god mening i et marked, hvor tilgængelighed er den primære grund til at vælge eAvisen over print. eAvis-læsere er altid på og har en langt større tendens til at klikke på annoncer end web-baserede nyhedslæsere. Disse digitale læsere er lige så meget, eller måske endda mere værd end printlæsere. Mobile Edition er snart klar til betatest hos nogle af WPE16-deltagerne.

visiolink_c353_wpe16.jpg

Øg værdien af din eAvis
Digital transformation har dog ikke udelukkende et mobilt fokus. Under to sessioner med Zissors Tor Arve Vartdal, påpegede Jens en anden funktion, som, for nu, synes at have mest potentiale på stationære computere og tablets. Tor og Jens fortalte om søgbare digitale arkiver som en del af eAvisen. Arkiver er efterspurgte blandt læserne, hvilket gør dem til et værdifuldt aktiv for ethvert nyhedsmedie med arkivindhold lagret i sikrede stålbokse eller på støvede lofter. Mange aviser har allerede digitaliseret deres arkiver. At gøre dem tilgængelige og søgbare for abonnenter online, er et simpelt skridt mod at gøre eAvis-apps endnu mere værdifulde.

Se Jens' præsentation om eAvis Business Intelligence:
Business_Intelligence_for_e-papers

Topics: Knowledge

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action