Dette blogindlæg er en fuld transskription af videointerviewet "Sådan arbejder man proaktivt med medietransformation" med Kenneth Boll om Nordic Media Programme 2014. I dette interview med Kenneth Boll, COO i Visiolink, diskuterer vi programmet, som han i år deltager i.
I disse år står traditionelle medier over for mange udfordringer. Vi ser faldende oplagstal, hvad angår trykte aviser. Og vi ser et lignende fald i annonceindtægterne fra samme kilde.
I dag har jeg inviteret Kenneth Boll fra Visiolink i studiet for at diskutere et program, som Kenneth i år deltager i, et program kaldet Nordic Media Programme. Og det er et program, som forsøger at skride til handling på baggrund af disse resultater og det, der sker i branchen i øjeblikket. Så jeg vil stille Kenneth nogle spørgsmål om dette program. Hvad er tankegangen bag programmet, og hvordan forsøger man at arbejde med disse emner på en proaktiv måde? Så velkommen til, Kenneth.
Tak.
Jeg tænker, at jeg først vil stille dig spørgsmålet, hvad er Nordic Media Programme?
Det er et program, som finder sted hvert andet år. I år er det nr. 21 i streg. Og det har været afholdt i mindst fire årtier. Det arrangeres af de fire nordiske mediebrancheorganisationer, og deltagerne repræsenterer primært aviser og blade. Og vi mødes fire gange om året på fire forskellige destinationer – i København, Oslo, Helsinki og Stockholm – for at drøfte forskellige emner, som vi ved årets afslutning opsummerer i konkrete handlingsplaner.
Et oplagt spørgsmål; dette er et program for aviser og ikke for de forhandlere, som samarbejder med aviser. Så hvad er årsagen til, at Visiolink deltager i programmet?
Det er også noget nyt. Jeg ved ikke, om forhandlere tidligere har deltaget. I de senere år er det blevet en ny fremgangsmåde. Vi tog initiativ til at ringe til NMP og talte med dem om vores perspektiver som værende partner i avis- og bladbranchen, hvor mange synergier der er på spil i forhold til deres transformering, og i forhold til hvordan vi arbejdermed dem, og hvordan vi transformeres. Og faktisk så spurgte NMP i år avis- og bladbranchen, om det var i orden, at vi deltog. Og jeg kan huske, at den koordinator, jeg talte med, sagde, at hvis bare én avis eller ét blad nedlægger veto, så kan man ikke deltage. Så jeg mener, at det er 100 % i orden. Og vi kan gøre en forskel sammen med vores kunder.
Det lyder godt. Hvilke udfordringer arbejder I med i dette program? Og det er et etårigt program, ikke sandt?
Det er rigtigt. Udfordringerne er primært forbundet med det overordnede emne, transformation. Hvordan transformerer vi denne enorme branche, som har været en meget vigtig del af samfundet og ligeledes en rigtig god forretningsmodel for indehavere af aviser og blade? Hvordan kan vi transformere den, så den passer ind i nutiden? Vi startede i København med det overordnede tema at forstå, hvordan forbrugerne ser os som aviser og blade. Kender de os? Hvad ved de om os? Og hvordan relaterer de til os som et produkt, de bruger til daglig. Og det interessante ved seminaret i København var, at vi faktisk var ude på gaden og tale med folk. Og det interessante for mig er, at hvis man går på fortovet og spørger folk, hvilken avis de læser, og hvis man spørger unge mennesker, svarer de "avis... avis... mener du TV?"
Så der sættes faktisk spørgsmålstegn ved selve produktet i dag?
Der sættes spørgsmålstegn ved produktet. Og avisens positionering eller værditilbud, især hos unge mennesker, er meget lav. Og de får tydeligvis deres nyheder via andre kanaler – sociale medier, men også websider. Og hvad de ikke indser, er, at det, de læser, faktisk kommer fra journalistiske kilder, hvilket betyder, at en avis også kunne stå bag det, de læser på forskellige kanaler.
I har vel også mange diskussioner om disse emner og udfordringer?
Ja.
Så det er godt at diskutere. Det er rart at tale sammen. Men hvordan går man fra tale til handling?
Da vi var i Oslo i andet kvartal, talte vi meget om, hvordan vi kan behandle den information, vi fik ud af undersøgelserne i København, hvordan vi kan behandle det på et organisatorisk niveau. Hvordan bør vi organisere virksomheden? Og hvad nu hvis vi ønsker at ændre noget, som har været en tradition gennem mange år? Hvis vi ændrer det, hvordan vil det så påvirke måden, hvorpå vores organisation tænker? Så i Oslo blev vi mere konkrete
omkring omsætning af viden til, hvordan det faktisk bør være. Efter arrangementet i Oslo og før tredje kvartal, hvor det var i Helsinki,
tog vi hjem og forsøgte at involvere vores organisation. Så vi tog til Helsinki med en tilpasning af idéerne – den konkrete handlingsplan – og sagde, at nu har vi afprøvet det i vores organisation. Det her fungerer godt. Det her er vi nødt til at arbejde videre på, eller det her behøver vi ikke fokusere på, fordi det af en eller anden årsag ikke er relevant for os. I Helsinki fokuserede vi på ledelsesperspektivet. OK, vi ved hvad forbrugerne siger. På baggrund af det ved vi, hvad vi bør gøre i vores organisation. Nu har vi fået feedback, så vi kan gå hjem og afprøve det og skabe den nye kultur. Så ledelsesperspektivet blev taget op i Helsinki i tredje kvartal for et par uger siden.
I har virkelig taget det fra gadeplan til topledelse?
Bestemt.
Dette kræver vel – det her er et spørgsmål – et meget ærligt miljø? Man er nødt til at være meget åben over for det, der sker i de forskellige mediebureauer, og hvad ens mål og opgaver er for tiden.
Bestemt. Og man opbygger selvfølgelig et slags personligt forhold, når man tilbringer så meget tid sammen med folk. Og jeg kan sige, at vi også taler om mange private ting, når vi mødes. Husk på, at vi ankommer om søndagen og rejser hjem torsdag aften. Vi tilbringer de fleste af dagtimerne sammen, fra omkring kl. 7 om morgenen til sent om aftenen. Mange af diskussionerne og debatterne fortsætter indtil kl. 21 eller 22 om aftenen. Bagefter går vi ud og spiser, vi får en drink eller to, og er sociale. Og i løbet af den tid bliver man meget tætte. Så man opnår en dybere og mere privat forståelse for påvirkningerne af mediebranchens periodiske fyringer. Hvordan påvirker det dem, når omkostningerne fylder så meget i deres hverdag? Hvordan omsætter de det til faktiske resultater, fremgang, og det at bevæge sig bort fra, hvordan tingene plejede at være, til hvordan de bør være? Jeg vil ikke gå i detaljer. Det er meget privat.
Selvfølgelig. Og det er sundest, når man befinder sig i et sådant miljø. I er vel næsten færdige med programmet? Hvad er slutresultatet her?
Slutresultatet kommer i fjerde kvartal i Stockholm til november, hvor vi vil udarbejde en rapport. Den vil konkludere på alt det, vi har arbejdet med de sidste tre kvartaler – alle de undersøgelser og studier vi har lavet, erfaringen vi har opnået i vores organisationer. Det fremlægger vi i én stor rapport, som ikke binder os på noget, vi bør gøre eller efterfølge. Det er mere som en hensigtserklæring. Man kan sige, at det er vores hensigt rent faktisk at efterstræbe det og foretage disse ændringer, så vi kan forsøge som en forenet nordisk mediegruppe at transformere og ændre vores virksomheders tankegang eller værditilbud i hvert eneste land.
Selvfølgelig. Og jeg er sikker på, at I nu har skabt en fasttømret gruppe. Når I deltager i disse diskussioner, så kommer I tæt på hinanden. Så jeg er sikker på, at det er noget I vil fortsætte med, også når selve programmet er slut.
Jeg vil sige, at det især var sidste gang i Helsinki, som var tredje gang, hvor vi virkelig fandt sammen. Alt gik op i en højere enhed så at sige.
Det giver mening.
Vi har været så tæt sammen under mange af møderne, at vi kan begynde
at se resultaterne af de diskussioner, vi har haft. Så alle os deltagere har faktisk talt om at mødes igen efterfølgende. Jeg planlægger, at samtlige virksomheder mødes i starten af 2015 for at se det i praksis og for at holde kontakten og støtte hinanden i vores transformering ind i fremtiden.
Og det gælder ikke kun aviserne. Det gælder helt sikkert også forhandlerne, som støtter aviserne.
Ja, præcis.
OK. Tak, Kenneth.
Selv tak.
Det var en fornøjelse at høre om Nordic Media Programme. Og jeg er sikker på, at Kenneth står klar til at besvare dine spørgsmål. Du kan skrive en e-mail eller ringe til ham. Jeg er sikker på, at han står til rådighed. Så tak fordi du lyttede med her, og hav en dejlig dag.
