NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

iOS 8 – nye muligheder – del 2 af 3

Skrevet af Morten Bek Ditlevsen d. 30-06-14 12:44

Find mig her:

iOS_8_part_2_article_visiolinkForbedringer af arbejdsflowet ved apptestning

På et tidspunkt har de fleste af jer nok været nødt til at finde UDID på jeres iPad eller iPhone for at kunne installere en eksempelvisning af jeres app på jeres enhed. I kender sikkert også den berømte/berygtede grænse på 100 UDID'er, der kan tilføjes på Developer Portal – og det ufleksible nuværende system, hvor du kun kan rense ud i UDID'erne én gang om året! 

Det ser ud til, at alt det bliver MEGET nemmere fremover! Apple skaffer sig af med tilknytningerne til enhedens UDID. I stedet knytter de et beta-build til brugerne (som hver kan have flere enheder). Derudover opdeler de arbejdsflowet, så 25 interne udviklere kan få adgang til interne builds i udviklingsfasen. Når vi er tilfredse med et internt build, kan vi sende det i BETA-test til ikke mindre end 1.000 brugere (hver med flere enheder!).

Vi kan desværre ikke afprøve denne nye fantastiske funktionalitet endnu, så der er stadig nogle ubekendte i dette arbejdsflow. Der er eksempelvis et "gennemsynstrin", når man sender en app til beta-testning. Apple har ikke angivet, om gennemsynet foregår automatisk, eller om det er noget, der kræver menneskelig indblanding, så vi er naturligvis meget spændte på at få det afprøvet.

De angiver heller ikke, om den nye grænse på 1.000 brugere er pr. app, pr. konto eller pr. appversion – så der er stadig temmelig mange ubekendte.

Tidligere i år købte Apple virksomheden bag TestFlight-tjenesten. De er nu i gang med at integrere tjenesten i deres arbejdsflows, så den kan anvendes som leveringsmekanisme i nye test-builds. Det betyder, at det bliver langt, langt nemmere at installere nye builds. Man kan modtage links til installering via e-mail, og efter den første installering får man push-meddelelser, der informerer om nye test-builds. Det ser også ud til, at beta-apps viser deres beta-status ved hjælp af en lille, orange prik på startskærmbilledet, så man aldrig risikerer at forveksle en beta-version med en faktisk produktionsversion af appen.

Lempelsen af begrænsningerne og tilføjelsen af arbejdsflows omkring beta-testning er et enormt skridt fremad i forhold til den måde, vi samarbejder med jer på – og det er et skridt, vi i høj grad glæder os til. :-)

En ny datakilde til Business Intelligence

Apple har kort skitseret, at I fremover vil kunne få langt mere detaljerede oplysninger om jeres iOS-brugere i iTunes Connect. Det ser ud til, at I vil kunne spore overordnede downloads, aktive brugere, appfastholdelse (hvor ofte vender brugerne tilbage til jeres app og i hvor lang tid).

Forhåbentlig vil det være muligt at få automatiseret eksport af disse data, så det kan blive endnu en god kilde til information om et større BI-center.

Vi glæder os til at se, hvordan I kan bruge disse nye tal til at få mere at vide om jeres brugere og jeres appydelse.

LÆS 1. DEL AF DENNE ARTIKEL OM iOS 8

 

 

Visiolink støtter familier med kræftramte børn

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action