NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

iOS 8 - nye muligheder - del 1 af 3

Skrevet af Morten Bek Ditlevsen d. 24-06-14 14:10

Find mig her:

Som mange af jer ved, introducerede Apple iOS 8 til udviklere på den første dag af WWDC, Apples Worldwide Developers Conference, den 2. juni.

Hovedtalens indhold er offentligt tilgængeligt, så vi mener, at det er i orden at drøfte nogle af hovedfunktionerne i iOS 8 uden at overtræde fortrolighedsaftalen.

ios8-header-visiolink

Kontrakter og licensaftale – Family Sharing

Først og fremmest har mange af jer sikkert bemærket, at I skal godkende både en ny udviklerlicensaftale og en ny kontrakt.

Licensaftalen indeholder et par enkelte ændringer af Apples regler om In-App-køb. Hos Visiolink mener vi ikke, at nogen af disse ændringer kommer til at påvirke nogen af jer. Hvis I gerne vil vide mere om ændringerne, åbner Apple op for muligheden for at tillade In-App-køb af virtuelle valutaer.

Kontraktændringerne kan godt være interessante for nogen af jer. Apple introducerer det, de kalder "Family Sharing"; familiedeling. Det giver mulighed for at kæde flere Apple-konti sammen, så man kan dele indhold, man har købt.

I dag kan man allerede bruge samme konto på flere enheder, men hvis kontoen også anvendes til private e-mails osv., er det måske ikke specielt praktisk. Med Family Sharing kan man sammenkæde op til seks "konti".

Når kontiene er sammenkædet, er køb fra én konto også tilgængelige på de andre konti.

De fleste af jer har gratis apps, så her får det ikke nogen direkte effekt, men vi mener, at det her også vil påvirke In-App-køb. Vi formoder, at det vil betyde, at et familiemedlem kan købe et avisabonnement og give et andet familiemedlem adgang til det pågældende abonnement på en enhed med en anden konto.

I kontrakten spørger Apple, om man vil tillade denne form for deling – og om man kun vil give adgang fremover eller også til allerede købte apps. Det er naturligvis helt op til jer selv, hvad I vælger.

OK, videre til en af de større udmeldinger til os udviklere:

Swift – et helt nyt og moderne programmeringssprog

Apple har de seneste fire år i al hemmelighed arbejdet på et nyt programmeringssprog. Præsentationen af Swift kom som en komplet overraskelse – og for os udviklere ser det ekstremt lovende ud. Det nye sprog har alle de konstruktioner, man kan forvente af et moderne programmeringssprog – og Apple har opbygget sproget med fokus på deres Frameworks og iOS/OSX-platforme, så mange aspekter af sproget passer rigtigt godt til platformen.

Hvad betyder det så for dig? Tjah, egentlig ikke specielt meget. Først og fremmest sætter det nye sprog en begrænsning for, hvilken version af iOS, vi kan målrette mod. Eksempelvis vil en app, der er lavet i Swift, ikke være tilgængelig på iOS 5. Vi eksperimenterer naturligvis for at finde ud af, hvor det kan blive nyttigt – og vi har mange idéer til, hvordan vi kan udnytte funktionerne i sproget, når vi målretter mod senere versioner af iOS. Hvad selve appen angår, bør der ikke være mange ændringer – men nogle dele af koden bliver hurtigere bare ved at bruge det nye sprog, og sproget er også udviklet til at forhindre bestemte typer programmeringsfejl. 

Vi glæder os til at finde ud af mere om det nye sprog, og vi fokuserer naturligvis på, hvordan vi kan bruge det til at forbedre jeres apps.

Morten Bek Ditlevsen
Software Developer

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action