NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Interstitials – den nye aktør inden for digital annoncering

Skrevet af Ninna Lauridsen d. 23-07-15 13:15

Find mig her:

Oprindeligt offentliggjort af visiolab.

Introduktionen af digital annoncering har ændret mediemarkedet markant. En lang række publikationer og firmaer drives på baggrund af annonceindtægter, og det er helt sikkert en tendens, der er kommet for at blive. De traditionelle standard bannerannoncer er berygtede for deres lave effekt og har givet anledning til tvivl om, hvorvidt denne annonceringsmetode overhovedet skaber resultater, der er værd at tale om.

interstitials den nye aktør inden for digital annoncering

Udover at mange har oplevet en lav konverteringsfrekvens, argumenteres der også for, at de faktiske klik har en tendens til at opstå ved et uheld. Historiske data viser, at konverteringsfrekvensen for traditionelle bannerannoncer ligger på et kritisk lavt niveau på omkring 0,1 %. Det er lig med et enkelt klik pr. 1.000 besøgende.

Publikationer er i høj grad afhængige af deres annonceindtægter, og man har derfor altid stræbt efter at bruge den bedst mulige annonceringsløsning. Da de pågældende publikationer blev et digitalt produkt, åbnede det op for nye former for annoncering. Det gav mulighed for at tilføje indhold i det digitale produkt – indhold, der ikke var en del af den fysiske udgave. Det blev startskuddet for interstitials.

Interstitials bliver brugt af mediehuse i flere lande, men de er endnu ikke blevet indført som standard på tværs af de forskellige publikationer. Men et tilstrækkeligt antal publikationer har taget godt imod dem som et alternativ til almindelige annonceringsmuligheder, og de har konstateret, at de er gavnlige for både publikationerne og annoncørerne.

Grafen nedenfor viser konverteringsfrekvensen for en interstitial og en traditionel bannerannonce.

interstitials_new_player_in_digital_advertising

Konverteringsfrekvensen på en interstitial er betydeligt højere end på en traditionel bannerannonce. En interstitial vil altid blive vist på en hel side i en publikation og vil derfor generelt opnå en bedre konverteringsfrekvens. Selvom man tager højde for dette aspekt, er en gennemsnitlig konverteringsfrekvens på 3,45 % stadigvæk usædvanlig høj. Det viser, at der ligger en potentielt underudnyttet investering i digital annoncering i publikationerne. Hvor traditionelle annoncer måske har en lav effekt, kan interstitials i publikationerne stadig levere gode resultater og skabe et betydeligt investeringsafkast for både medietitlen og annoncøren.

Indlægget er baseret på data fra alle de mediehuse, der anvender Visiolinks digitale løsninger.

Du kan lære mere om e-paper læseradfærd i den nye 2015 User Survey Benchmark Report. 

New Call-to-action

 

Relaterede blogindlæg:

Så længe engagerer læsere sig med e-avisen

Sådan bruger du storytelling i digital publicering

Har avislæsere ændret vaner?

Topics: Knowledge

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action