NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Hvad kan du forvente af iOS 10?

Skrevet af Thomas Wittenburg d. 08-09-16 11:20

Find mig her:

ios10.png

De seneste måneder har en offentlig beta version af iOS 10 været tilgængelig for udviklere og andre interesserede. I aftes præsenterede Apple så den længe ventede iPhone 7, samt den nyeste udgave af styresystemet iOS. Vi har kigget nærmere på, hvad opdateringen byder på.  

Siri
En af iOS 10’s store overraskelser er, at Apple har valgt at åbne talefunktionen ”Siri” for udviklere. Det betyder at udviklere direkte kan integrere talefunktionen i deres apps, så det i fremtiden bliver muligt at styre dem gennem Siri. Det kommer sandsynligvis til at påvirke måden især blinde og svagtseende bruger smartphones og tablets.

Forbedret UX
Apple udvider betjeningen af iPhone og iPad med en række nye funktioner. Hvis man eksempelvis løfter sin iPhone, vækkes telefonen og lock screen aktiveres automatisk. Fremover slipper man for at trykke på home knappen for at vække telefonen.

Låseskærmens funktioner er også ændrede. Et swipe til højre åbner nu kameraet, mens et venstre-swipe giver adgang til alle brugerens installerede widgets. Opdateringen ligger designmæssigt i tråd med den nye udgave af kontrolcenteret, hvor meddelelser og pop-ups har fået et visuelt løft.

3D Touch
3D Touch funktionerne i iOS 10 giver nu mulighed for, at navigere til kontrolcenteret ved hjælp af 3D Touch.  

Apple videreudvikler dermed en af de få features, som Android endnu ikke tilbyder. Funktionen har indtil nu fået en blandet modtagelse hos Apples kunder, hvor en del elsker det, men mange endnu ikke rigtigt har taget det til sig. 

Adaptive white capabilities for True Tone Displays
På devices med True Tone Display, kan enheden nu justere farvebalance afhængigt af omgivelserne, så det er mere behageligt for øjnene at læse på skærmen. Når det er mørkt, skruer den ned for de kolde farver og op for de varme, så brugeren ikke bliver holdt unødigt vågen af skærmens lys. 

Kompatibilitet
iOS 10 bliver kompatibel med stort set alle devices fra iPhone 5 og iPad 4 generation og frem. Dog kan tilgængeligheden af enkelte funktioner variere i forhold til hardwaren på de enkelte enheder. iPad mini og alle iPod Touch før generation 6 bliver ikke kompatible med iOS 10.

Hvad betyder iOS 10 for mig?
For udgivelser på Visolink-apps medfører iOS 10 et par vigtige ændringer. Det gælder blandt andet ”Pinch Zoom” på billeder. Nu kan man forstørre billeder ved at pinch zoome i fuldskærm via article view. Det var før iOS 10 kun muligt på Android devices.

En anden interessant nyhed for nyheds-apps er muligheden for at lave en 3D touch-genvej til at hente og åbne de nyeste aviser. Det betyder et par fingerklik mindre for den daglige læser.

 

Skal min app opgraderes?
Vores QA-afdeling har arbejdet benhårdt på at teste alle aspekter af vores apps på iOS 10, og der er konstateret nogle mindre fejl i features, der har ændret sig. Blandt andet virker zoom-funktionen, der forstørrer tekst i Article View, ikke længere, som følge af en ændring i styresystemet. Det betyder for kunder med fremadkompatibilitet som en del af deres Visiolink-kontrakt, at der kommer en ny udgave af appen. I hører fra os, når den nye version af appen er klar til at komme i App Store.

Har din app ikke fremadkompatibilitet som en del af aftalen, tager vi kontakt til dig, hvis din app er berørt af ændringerne i iOS 10.

iOS 10 udkommer den 13. september.

Topics: Product News, Knowledge

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action