NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Fokus på viden sikrer fortsat vækst

Skrevet af Lars Ørhøj d. 29-07-14 08:41

Avis- og magasinhusenes behov for stadig mere avancerede digitale løsninger kan mærkes hos konsulent- og softwarevirksomheden Visiolink, der i 2013 har investeret kraftigt i nye kompetencer – både på teknologi- og medarbejdersiden. Trods øget global konkurrence og et mere modent indkøbsmønster i mediehusene har Visiolink fastholdt og udbygget sin position gennem fokus på nyudvikling af både produkter, koncepter og services.

Jens 

”Et mere modent marked efterspørger vores løsninger på flere niveauer”, siger Visiolinks adm. direktør Jens Funder Berg og fortsætter: ”Først og fremmest vil mediehusene have stabilitet, kvalitet og sikkerhed i de digitale leverancer, der skal sikre, at digitale aviser og magasiner kommer på gaden hver dag. Herudover er der også konstant fokus på digital produktudvikling og innovation. Og endelig skal det hele kunne dokumenteres via Business Intelligence og Big Data, så de digitale tiltag igangsættes på et faktabaseret grundlag”.

Netop derfor udbygger Visiolink fortsat sin position, hvor kunderne nu tæller de væsentligste europæiske avis- og magasinhuse med samlet over 750 europæiske avis- og magasintitler fordelt på otte lande.

”Vores primære rolle er fortsat som teknologileverandør, men i takt med en øget modning af markedet og de nye digitale muligheder, stiger behovet for, at vi også leverer konceptuel innovation, så vi engagerer os i forretningsmodeller og kommercielle problemstillinger”, siger Jens Funder Berg.

Visiolinks dominans med mediekunder i Skandinavien, Tyskland, Irland og Holland sikrer, at mediehusenes erfaringer og learnings kan komme hele medieindustrien til gavn, når Visiolink inviterer til Visiolink User Group- og Masterclass-samlinger, hvor der blandt kunderne er stor interesse for at dele erfaringer på tværs af lande og medietyper. "En af vores store konkurrencemæssige fordele er klart vores markante markedsandel i det europæiske marked. De digitale udfordringer er på mange måder ens fra mediehus til mediehus, og de fleste mediehuse vil meget gerne dele erfaringer, så fx norske kunder kan lære af de sydtyske, og hollandske måske kan lære af de finske. Hertil kommer, at vores egen kompetenceopbygning sikrer høj kvalitet i leverancerne, når vi kan teste nye koncepter og services sammen med en bred række af mediemarkedets aktører”, fortæller Jens Funder Berg.

Ny viden koster

Gennem 2013 har Visiolink løbende investeret i nye kompetenceområder med fokus på at understøtte mediehusenes meget foranderlige situation og de afledte behov, der opstår. Det er tydeligt, at de digitale avis- og magasinløsninger til publicering på smartphones, tablets og web har skiftet status fra at være "nice-to-have" til at være "need-to-have". Derfor har Visiolink i 2013 gennemført en yderligere professionalisering af organisationen, bl.a. gennem ansættelse af nye medarbejdere indenfor bl.a. Business Development, Product Management, Business Intelligence og ikke mindst en udbygning af Visiolinks Customer Care afdeling. "For at sikre den fremtidige vækst har vi gennemført en større omorganisering med endnu større fokus på kundernes behov, hvor vi også retter fokus ind på behovene hos mediehusenes kunder i form af læsere og annoncører, så vi dermed tager større ansvar i hele værdikæden," fortæller Jens Funder Berg.

En målrettet vækststrategi skal sikre, at mediekunderne fortsat vil få et konkret teknologisk og kommercielt udbytte af at arbejde med et Visiolink, der forventer stabil vækst i 2014. ”Vi ser en fortsat tilgang af internationale mediehuse, men reelt er det ikke alene dér, vi har fokus”, siger Jens Funder Berg og slutter: ”Vi vil meget gerne have nye kunder, men endnu vigtigere er det, at vi skaber et endnu tættere samspil med vores nuværende kunder, der alle er klar til at tage de næste skridt ind i den digitale fremtid.”

Væksten i Visiolink er ifølge Jens Funder Berg baseret på

  • Fagligheden og vidensdelingen, som dyrkes i tæt samarbejde med medieindustrien. Et samspil, der understøtter både kunde- og brugerdrevet innovation.
  • Resultatmodellen, der bygger på de fire parametre: Indsats, Fokus, Motivation og Kompetence.
  • Rettidig ildhu. Vi hylder begejstring og initiativ i en travl hverdag.
  • Trivsel. Medarbejderne er vores vigtigste råstof. Når vi trives på jobbet, arbejder vi mere effektivt og mere kreativt.

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action