NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Digitalt prishop på journalistik

Skrevet af Thomas Wittenburg d. 09-12-16 11:13

Find mig her:

Politiken_abonnement..png

I årevis har det været nærmest umuligt for aviser at leve af deres egentlige produkt, nyheder og journalistik. Læserne vil simpelthen ikke betale på digitale platforme, efter at have vænnet sig til årtiers gratis indhold online. Det har lagt presset for at tjene penge over på reklamer, et område der nu er præget af voldsom konkurrence. Men nu kigger mange aviser tilbage i tiden for at udforske en forretningsmodel, de troede tabt for evigt.

Abonnementer kommer tilbage
Det viser sig, at folk vil gerne betale for god journalistik. Det er svært at sige, hvor bristepunktet er, men aviser over hele verden eksperimenterer med digitale abonnementer. Nogle af dem gør det med re eksklusive priser, og det kan måske være løsningen, branchen leder efter.

Det seneste eksempel på high end prissætninger på digitale abonnementer kommer fra Politiken. En avis der har prøvet adskillige abonnementsmodeller gennem årene. I onsdags lancerede Politiken en ny abonnementsmodel med niveaudelte priser fra 299 DKK til 549 DKK om måneden.

Det billigste abonnement, Niveau 1, er rent digitalt. Det giver adgang til premium webindhold, som longreads og web-tv, sammen med den daglige digitale udgave af avisen. Politiken udgiver digitalt på nettet, iOS og Android. Niveau 2 tilføjer weekendudgaver på print, og niveau 3 giver abonnenten trykte udgaver hver dag.

Modellen er afprøvet bredt. Le Monde bruger den eksempelvis. Den adskiller sig fra billigere abonnementsmodeller ved at fokusere på større indtjening per læser, snarere end stordriftsfordele.

At få mest muligt ud af læserne kan vise sig afgørende for trykte avisers digitale forretningsmodeller. Spøjst nok er det fornyede fokus på abonnementer en tilbagevenden til den moderne journalistiks oprindelse. Før reklamer var abonnementer den eneste måde at sikre regelmæssige indtægter. Men i takt med at reklamemarkedet presses, primært online, er nyhedsmediernes andel hastigt faldende.

Samtidig er læsere og seere langtfra så trofaste i deres medievaner, som de var for bare 20 år siden. Fokus på større indtjening per læsere virker som en oplagt løsning.

Eksklusive priser kræver kvalitetsjournalistik
I første omgang er mange dog skeptiske. Politikens billigste abonnement koster mere end tre gange så meget i dag, som i sidste uge. For at få succes med forretningsmodellen står aviserne overfor et dilemma: Hvad er vigtigst? Læsere, eller annoncører? De højere priser er en måde at imødegå faldende annoncesalg, men kun så længe folk faktisk fortsætter med at købe avisen.

Le Monde stod med udfordringen i 2013. De valgte at ansætte personale til en ny virksomhedssektion, der nu leverer en tredjedel af avisens redaktionelle indhold. Ved at fokusere på læserne som kunder, har den verdenskendte franske avis vendt en nedadgående spiral til en frisk start. Siden har de lanceret nye magasinsektioner og en app-udgave til tidlig digital udgivelse af den trykte avis.

Den mobile platform synes at være en vigtig del af løsningen. At være til stede i læserens hånd til enhver tid, er en hjørnesten i svenske Aftonbladets succes. De praktiserer en slags Second-Screen-First strategi. Alle deres platforme og indhold er primært udviklet til mobil. Hele 59% af al deres digitale trafik kommer fra mobil.

Aftonbladets premium-produkter, Plus og Plus Premium (som også giver adgang til eAvisen), koster en brøkdel af, hvad aviser som Politiken tager. Men med 225.000 digitale abonnenter, kan de tillade sig at prissætte billigt. En luksus meget få aviser har.

Faktisk overvejer flere og flere aviser at droppe tanken om at appellere til masserne. I stedet indtager de deres historiske positioner. Med stramt redaktionelt fokus, som favoriserer højkvalitetsjournalistik, målrettet smallere læsersegmenter, til en højere pris. Og det ser ud til at virke.

Topics: Knowledge, Cases

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action