Dette gæsteindlæg er skrevet af journalist Tine Heinricy og udkom oprindeligt på Ingeniørens hjemmeside d. 2. okt 2014
Selskabet for Historisk Teknologi (Hitek) sætter gang i diskussionen af, hvorfor det er vigtigt at få 200.000 siders ingeniørhistorie på nettet.
Der er et stort fremmøde på en blæsende og regnfuld tirsdag, da Selskabet for Historisk Teknologi (Hitek) afholder møde i Ingeniørforeningen IDAs hus. Omdrejningspunktet for mødet er digitaliseringen af ingeniørernes kulturarv.
For hvorfor er det så vigtigt? Gør det en forskel?
Hiteks formand, Klaus Thiesen, åbner diskussionen på sin helt egen måde:
»Jeg har syv udgaver af tidsskriftet 'Mad og Gæster' stående derhjemme, men jeg bruger dem ikke mere. Det skyldes, at der ikke er noget opslagssystem. Hvis jeg skal finde en ret, skal jeg igennem samtlige udgaver. Det er håbløst! Sådan må man også have det, når man søger i ingeniørernes historie, og derfor skal den digitaliseres.«
Allerede nu ligger der, takket være softwareselskabet Visiolink, omkring 100.000 siders ingeniørhistorie online under 'Kulturarven' på www.ing.dk. Selskabet arbejder bl.a. med at få trykte medier ind i fremtiden ved at scanne tidsskrifter, lægge dem online og gøre dem søgbare, forklarer direktør Jens Funder Berg.
»Ved digitaliseringen af ingeniørernes tidsskrifter har vi lavet et format, som brugerne har nemt ved at forstå og finde rundt i. Vi har farvescannet siderne fra papiret, så sidernes originale udtryk er bevaret online,« siger han.
Jens Funder Berg er ikke i tvivl om, at digitaliseringen af de resterende tidsskrifter og de allerede digitaliserede sider med læsestof vil blive populære, Både blandt historieinteresserede og som almen interesse. Det viser en undersøgelse, Visiolink har foretaget i mediebranchen i fire nordiske lande.
»Interessen for det historiske indhold er massiv. Hvis man kigger på læsningen af et tilfældigt nordisk dagblad med et søgbart arkiv, er det tydeligt, at læserne søger ud i forskellige tidsintervaller. Det er attraktivt at kunne finde indholdet fra ens fødselsdag, et sted, man har boet, en stor begivenhed eller en mærkedag,« konstaterer direktøren.
Digitaliseringen af de første sider var dog et stort projekt. Visiolink transporterede de indbundne udgaver af Ingeniøren til Schweiz, hvor virksomheden Supag har scannet alle sider, og tekstgenkendelsesarbejdet er udliciteret til det norske selskab Zissor.
De rå data fylder 13-14 MB pr. side, og det er fortsat arkiveret som Jpeg og pdf, så det er foreviget digitalt. Derved kan man også genindlæse siderne, hvis der i fremtiden skulle komme et bedre tekstgenkendelsesprogram.
Mediehuset Ingeniøren har til de mange sider skabt en søgemaskine, så det er muligt at navigere i de foreløbig 100.000 sider.
Næste taler på stolen er netop fra Ingeniøren. Redaktør Erik Lyngsø-Petersen har været primus motor på projektet i snart fire år, og han kan berette, at det ikke kun har været den tekniske del af projektet, der har været en udfordring.
En aftale med CopyDan var uundgåelig, da skribenterne bag teksterne har ophavsret, og deres arvinger overtager ophavsretten i op til 70 år, efter at ophavsretshaveren er død. Løsningen på problemet kom fra Kulturministeriet.
»Digitaliseringen af tidsskrifterne ville gå helt i stå, hvis vi skulle finde frem til alle skribenterne og deres arvinger. Derfor enedes alle parterne om en aftalelicens mellem CopyDan og Mediehuset Ingeniøren på 400.000 kr. for alle 300.000 sider. Jeg protesterede voldsomt mod det beløb,« fortæller Erik Lyngsø-Petersen, mens der smågrines i salen.
Mediehuset påtog selv risikoen for problemer med ophavsretten for de første 100.000 sider tidsskrifter fra 1892 til 1940, som nu er online. Derfor blev prisen for aftalelicensen af de resterende 200.000 sider nedskrevet til 267.000 kr. og Ingeniøren slap derved lidt billigere.
Argumenterne er lagt frem, og der er ikke meget uenighed om, at de resterende 200.000 sider bør digitaliseres. Men hvordan skal det blive en realitet?
Der grines i salen, da Erik Lyngsø-Petersen slutter med et billede med skriften 'Crowdfunding?', et samlet restbeløb på 1,15 mio. kr. og et kontonummer til Hiteks indsamlingskonto. En enkelt deltager tager straks en tokrone op af lommen og lægger den på bordet foran sig, mens han slår sig på lårene.
Men det er ikke en joke. Mødet slutter derved i en livlig drøftelse af finanseringen af de sidste 200.000 siders digitalisering.
Det er endnu ikke helt kortlagt, om vejen frem til mål bliver brolagt udelukkende af crowdfunding, men det står klart, at der bliver brug for ingeniører til at løfte projektet til ende.
LÆS OGSÅ: Værs'go' - 100.000 sider teknologihistorie
Læs nogle udvalgte smagsprøver fra Kulturarven her
