NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

7 inspirerende eksempler til din digitale strategi

Skrevet af Lars Ørhøj d. 01-04-14 09:47

Såvel mediehusets medarbejdere som annoncører og læsere påvirkes af – og påvirker løbende – avisernes udvikling fra print til digital, fra avisdistribution til mediebrand. Her er syv eksempler fra virkelighedens nye digitale medievaner og –produkter.

Kenneth_Boll

Af Kenneth Boll, COO, Visiolink

1. Morgenaviser udkommer om aftenen

Et stigende antal mediehuse vælger at udgive den digitale avis, lige så snart papirudgaven sendes til tryk. Det er et tilbud, læserne har taget godt imod, og især skaber friske erhvervsnyheder aftentrafik på web, smartphone og tablet.

”Overordnet set er læsevanerne nok primært ændret pga. teknologien, herunder især iPad, men fra 2010 til 2013 er læsertallet på den elektroniske avis tredoblet. Vi kan især se en stigning i læsningen af e-avisen om aftenen efter 22.30, så man kan roligt sige, at læsevanerne er under kraftig forandring,” fortæller nyhedschef Jørgen Andresen fra Dagbladet Børsen.

”Jeg kan godt lide det udvalgte, prioriterede indhold, som stadig er avisernes styrke. Jeg kan samtidig konstatere, at mit forbrug af aviser har flyttet sig fra om morgenen til om aftenen. Jeg læser stort set kun vores aviser, når de udkommer elektronisk som e-avis om aftenen.”

Adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, til Jyllands-Posten 4. marts 2013.

 

2. Flere læsere vælger digitale abonnementer

65 procent af nytegnede abonnementer på Bergens Tidende er enten rent digitale eller digitale med papiravis i weekenden, og antallet af læsere af den digitale avis er tidoblet på et år.

”Vi har ændret vores abonnement-struktur, således at alle kunder har digitalabonnement som standardproduktet. Så kan man vælge at have papiravis i weekenden for 50 kroner ekstra eller hele ugen for 100 kroner ekstra per måned,” fortæller administrerende direktør i Bergens Tidende Andreas Thorsheim.

”Før ændringen fik 90 procent af kunderne papiravis hele ugen, otte procent var weekendkunder og to procent digitale abonnenter. Nu er denne struktur helt ændret: 65 procent af nye abonnenter køber enten et digital abonnement eller et digital abonnement med papiravis i weekenden,” siger  Andreas Thorsheim.

 

3. Digital only-aviser i vækst

Selv om avisen ikke udkommer på papir, kan den godt ligne. Mange mediehuse udgiver digital only udgaver på dage, der ellers er avis-fri. Weekender eller helligdage. I Sverige hentede 39.000 – svarende til en tredjedel af abonnenterne – den digitale udgave af Sydsvenskan allehelgensdag.

”Vi er begyndt at udgive den digitale avis 365 dage om året, og dermed også de dage, hvor avisen ikke udkommer på papir. For hver sådan en ”papirløs dag” har vi set, at antallet af læsere er steget. Forud for allehelgensdag, hvor vi ikke udkom på papir, gjorde vi en ekstra indsats for at kommunikere, at avisen udkommer som sædvanlig, men kun i digital udgave, og det har tilsyneladende givet effekt,” fortæller Business Developer Pontus Jeppsson fra Sydsvenskan.

 

4. Digitale aftenaviser ser dagens lys

Den finske morgenavis Hufvudstadsbladet lancerede i januar en ny digital avis, der udkommer dagligt kl. 16. Hbl Kväll er inkluderet i alle mediehusets digitale tilbud, og målet med den nye aftenavis er at få flere læsere til at bruge de digitale produkter.

Mere end 10.000 abonnenter hentede det første nummer, og det skaber glæde i mediehuset.

”Det er flere, end vi nogensinde før har registreret. Samtidig er det glædeligt, at så mange abonnenter har registreret sig digitalt,” siger digital direktør Fredrik Nars fra KSF Media.

”32 procent af Hbls abonnenter har allerede registreret sig, og antallet er i stigning,” siger han.

Hbl Kväll opfylder et behov hos læserne, fortæller chefredaktør Jens Berg.

”Når Hbl som den første Nordiske avis nu begynder at udkomme to gange dagligt, er det resultatet af et intensiv testarbejde med vores læsere. Hbl Kväll er næppe løsningen på hele branchens problemer, men den imødekommer et behov, som mange af vores nuværende og potentielle læsere eksplicit udtrykker,” siger Jens Berg.

 

5. Nye digitale annoncemuligheder

I 2014 rykker nye annonceformater ind i avisapps til smartphones og tablets. Især er formater, der ligner helsides avisannoncer, men med interaktive muligheder, i vækst hos mediehusene.

sh:z das medienhaus, der er blandt de største i Nordtyskland, er et af de mediehuse, der oplever, at annoncørerne i stigende grad efterspørger nye digitale annonceprodukter.

Især har annoncørerne taget godt imod interstitials, der er helsides – ofte interaktive og klikbare – annoncer, der placeres som indstik mellem siderne i den digitale avis på smartphone og tablet.

”Nogle dage er vi nødt til at afvise annoncører, fordi vi har valgt ikke at vise mere end tre interstitials på samme dag,” fortæller Assistent Manager Digital, Svenja Degner fra sh:z. 

Også det finske dagblad HBL har succes med at sælge interstitials i den digitale avis.

”Nogle måneder slår det salget af web-bannere,” fortæller digital direktør Fredrik Nars fra KSF Media.

”Vi kan se, at interstitials skaber større involvering: der bliver klikket meget mere på dem, og de får meget højere attention end web-bannere. Interstitials skaber ny forretning for os,” fortæller Fredrik Nars.

 

6. Arkiv-aviser skaber trafik og omsætning

Avisarkiver er et af de digitale områder, hvor læserne ikke er blevet vænnet til at kunne hente gratis indhold. Erfaringer viser, at adgang til arkivsøgning er en feature, læserne derfor gerne betaler for, ligesom tilbuddet skaber forøget trafik og medvirker til både at fastholde og tiltrække abonnenter.

I Norge var Aftenposten blandt de første aviser, der kunne tilbyde læserne et søgbart digital arkiv. omkring 1,7 mio. sider, der dækker avisens 154-årige historie er gjort søgbare på web, smartphone og tablet.

Ved lanceringen blev antallet af besøg på avisens hjemmeside tredoblet og aktiviteten i arkivet er fortsat høj.

”Det er et produkt, vi løbende overvejer, hvordan vi skal bruge i vores digitale strategi, og der er ingen tvivl om, at det styrker vores digitale satsning,” siger Stig Breyholtz, digital chef for læsermarked hos Aftenposten.

 

7. Big Data giver mulighed for at træffe beslutninger baseret på fakta

Efterhånden som læserne vælger digitale platforme får mediehusene helt andre muligheder for følge læsernes færden, deres vaner og præferencer og det giver helt nye muligheder for at transformere data til viden, som mediehusene kan bruge som baggrund til at træffe beslutninger. Samtidig kan man endnu bedre end før give både annoncører og journalister dokumentation.

”Viden om brugeradfærd giver et bedre beslutningsgrundlag for den fremtidige digitale strategi”, siger digital direktør Nicolas Fromm fra sh:z das medienhaus. Mediehuset, der udgiver en lang række dagblade i Nordtyskland, har taget nye metoder i brug for at skabe viden om læsernes adfærd på digitale platforme.

Mediehuset har udvalgt en række målepunkter, der i realtime kan vise medarbejderne hvordan og hvor avisen bliver læst lige nu. Og det er fakta som både den redaktionelle strategi og annonce- og avissalget kan få gavn af. Både i forbindelse med dokumentation af effekt og af læsernes adfærd og præferencer.

Eksempler på data, der kan vises i realtime:

  • Antal downloads af publikationen (sammenlignet med f. eks samme tid ugen før og anonymiserede indextal fra sammenlignelige mediehuse)
  • Hvilke artikler bliver læst
  • Hvilke annoncer er blevet set og klikket på hen over døgnet
  • Hvor befinder læserne sig
  • Hvilke platforme læser de på

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action