NYHEDER OM DIGITAL PUBLICERING

Én dag - to konferencer - fire personer

Skrevet af Lars Ørhøj d. 13-11-14 11:37

Den 26. november 2014 sponsorerer Visiolink to vigtige europæiske aviskonferencer - én i Tyskland og én i Nederlandene, som virksomheden tilmed deltager i. Begge fokuserer på den helt afgørende digitale omstilling, der har hærget mediehusene de senere år.

placeit_2_konferencer

Nationale Uitgeefdag 2014, Utrech, Nederlandene

Peter Idema fra NDC Mediagroep vil sammen med Visiolinks COO Kenneth Boll præsentere en case om digital omstilling.

Han vil både diskutere beslutningerne bag tidligere, nuværende og fremtidige digitale avistilbud til læsere, og han vil dele resultater, erfaringer og anbefalinger. NDC Mediagroep har haft aktiviteter i den nordlige del af Nederlandene siden 1752. I dag publicerer mediegruppen en række udgivelser specifikt til provinserne Groningen, Friesland, Drenthe og Flevoland. De mest kendte af disse er Leeuwarder Courant og Dagblad van het Noorden.

Peter Idema er marketingchef i NDC Mediagroep og har læst økonomi og marketing på University of Groningen. Han kom til NDC i 1999 og stod bag flere af gruppens udgivelser, herunder Dagblad van het Noorden, inden han skiftede over til virksomhedens marketingafdeling.

Kenneth Boll har en plan om at se med helikopterblik på den aktuelle digitale omstilling og komme ind på, hvad de europæiske mediehuse skal fokusere på i fremtiden ud fra følgende fem missionspunkter:

  • altid at levere høj kvalitet og stabilitet
  • at nå ud til alle - overalt - på alle enheder
  • at integrere med eksisterende virksomheder
  • at skabe nye forretningsmuligheder
  • at opnå indsigt i indsats og læseradfærd

Peter_Idema_-244275-editedPeter Idema, NDC Mediagroep

Zeitung machen mobile 2014, Köln, Tyskland

Dette års tema ved Zeitung machen mobile er smartphones og tablets som den nye pc. Mennesker med en mobiltelefon bruger internettet, uanset om de er undervejs eller derhjemme. Og med et årligt salg af over 40 millioner smartphones og næsten 10 millioner tablets plus et globalt mobilt netværk findes der ingen digital mediestrategi, der ikke inkluderer iPhone, iPad & Co.

Hovedtemaerne på konferencen er:

  • Hvilket indhold passer til hvilke platforme?
  • Hvordan passer mobilteknologien ind i udgivernes produktporteføljer?
  • Hvad er læseren villig til at betale for?
  • Hvilke koncepter fungerer på det mobile annonceringsmarked?
  • Hvad kan digitale kiosker gøre for mediehusene?

En af talerne er Patrick Wölke, der er administrerende direktør hos DuMont Net. Han vil beskrive, hvordan de med DuMonts mobile strategi, som de i øjeblikket er ved at implementere hos M.DuMont Schauberg, planlægger at gå ud over den enkelte avisudgivelse.


Fire personer fra Visiolink deltager

Vi ved, hvor vigtigt det er at mødes ved begivenheder som disse. Derfor kan du den 26. november møde Thomas Frennesen og Kenneth Boll, hvis du er i Utrecht. I Köln har du mulighed for at netværke med Claire Boelstoft og Mads Thomsen.

Kenneth03Utrecht
Kenneth Boll, COO
+45 2026 6594

Thomas
Utrecht
Thomas Frennesen, KAM
+45 2758 4137

 

Mads
Köln
Mads Thomsen, KAM
+45 6155 1554

Claire2
Köln
Claire Boelstoft, KAM
+45 2840 9580

 

Topics: Insights

Abonnér på e-mail opdateringer


Visiolink at the World Publishing Expo 2015

New Call-to-action